Antimobbestrategi
HVAD ER MOBNING?
Mobning er et gruppefænomen!
Mobning i skolen udspringer af utrygge kulturer i klasser eller på årgange.
Mobning kan ses som udstødelsesdynamikker mellem mennesker i sociale sammenhænge, som børn og unge ikke har mulighed for at trække sig fra.
Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige medlemmer, mens andre ikke anerkendes og derfor udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. Dermed defineres fællesskabet af, hvem der ikke er med.
Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer.
Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange.
Mobning handler altså ikke om svage elever, men om elever som bliver gjort svage i et fællesskab.
Mobning er et kompliceret fænomen, og det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår en situation kan siges at være mobning.
Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn.
MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Først og fremmest ønsker vi at synliggøre de initiativer vi har for, at Aalborg Friskole er og vedbliver at være et godt og trygt sted at være barn, forælder og medarbejder.
I indskolingen af nye familier på skolen, er det også hensigten med strategien, at vi fortæller om, hvordan vi arbejder med trivsel, som i denne sammenhæng er vores overordnede fokus. Det skyldes en overbevisning om, at energien samler sig hvor fokus er, – og dér ønsker vi i højere grad at samles om trivsel end mobning.
Aalborg Friskole er et stærkt værdimæssigt fællesskab. “Vi arbejder for at bevare barnets lyst til læring. Vi ser barnet som et helt menneske og tager afsæt deri for at udvikle barnets selvværd og dets evne til at mestre livet. Aalborg Friskole er et fællesskab, og herudfra arbejder vi med vores værdier: Nysgerrighed – Fordybelse – Kritisk sans – Ansvarlighed – Glæde.”
Det er værdier, der lever i hverdagen, og som også handler om, at børnene oplever at blive ansvarliggjorte i hinandens trivsel.
SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING
I skolens hverdag:
Én gang årligt er der åbne samtaler i klasserne, hvor forældrene drøfter klassens sociale liv. Der tales åbent med gensidig respekt om de enkelte børn, hvilket giver afsæt for forståelse for klassens dynamikker, og mulighed for at forældre kan udveksle erfaringer og hjælpe med at alle børn oplever at være en del af klassens fællesskab.
Vi bruger Klassetrivsel.dk, til at få overblik over relationer i den enkelte klasse, og for at opfange mistrivsel, der ikke er iagttaget i hverdagen.
Henover året skal trivselsfremmende og mobbeforebyggende aktiviteter indgå i undervisningen. Det kan fx være i samtaler på klassen. Her drøftes også børnenes og klassens liv på sociale medier, og de etiske udfordringer der følger med. Dette har særligt fokus i vores Gul gruppe (3.-5. kl.).
Trivselsfremmende aktiviteter findes ikke kun på tema-dage, men i højere grad i skolens dagligdag. Årlige traditioner for alle klasser såsom to ugers musicalforestilling, lejrture og skolerejser, to ugentlige blokdage (faglige temadage) har også forebyggende muligheder.
Der er desuden morgensamling hver morgen for hele skolen, hvor børnene sidder sammen i skole-søskende-grupper.
I Rød gruppe har vi legegrupper i frikvarterer, og legehjælpere fra elevrådet.
Skolens rammesætning for forældrenes fællesskab, er desuden en mobbeforebyggende indsats. Forældrene mødes flere gange om året om andre aktiviteter end forældremøde og skolehjem-samtaler. Det kan fx være arbejdslørdage, rengøring på skolen, praktisk hjælp med lejrture og at overtage skolens hverdag to gange årligt.
SÅDAN HÅNDTERER VI MOBNING
Lærernes/pædagogernes ansvar
- Lærerne/pædagogerne laver en handleplan for indsatsen senest 10 dage efter, de er blevet opmærksomme på, at et barn er blevet mobbet. Handleplanen skal være kendt for barnet, klassen, forældrene, skolelederen samt de relevante lærere og pædagoger på skolenOpfølgning på handleplanen med barnet, klassen, forældrene, skolelederen og de relevante lærere og pædagoger sker med passende mellemrum, indtil klassen er mobbefri.
Lærernes/pædagogernes arbejde med børnene
- Iagttagelser og samtaler med hele eller dele af klassen, som leder hen til en troværdig afdækning og beskrivelse af klassens kultur, sprog og sociale profil. Det gøres bl.a. ved sammen med børnene at:
- Undersøge klassens identitet, historie og fælles oplevelser
- Få øje på forskelligheder og italesætte dem fordomsfrit
- Undersøge klassens brug af de sociale medier, herunder net-etik
- Inddragelse af hele klassen om
- Løsning af de afdækkede problemer ift. fællesskabet generelt
- Løsning af de afdækkede problemer ift. kommunikationen på de sociale medier
- Forstærkning af aktiviteter og mønstre som fremmer fællesskabet
- Indsatser for at få et velfungerende fællesskab, som alle i klassen trives i. (Fællesskabende undervisningsaktiviteter, frikvartersaktiviteter, lege og sociale aktiviteter i SFO, klub eller fritid)
- Opmærksomhed og omsorg for det barn som føler sig mobbet med henblik på at give barnet styrke, håb og handlekraft.
Lærernes og pædagogernes samarbejde
- Samarbejde mellem klassens lærere og pædagoger i skole og Fritter.
- Behandling på teamets møder – herunder opfølgning på særlige indsatser og processer omkring hele klasser eller enkelte børn.
- Overleveringerne – dagligt mellem skole og Fritter
- Kollegial sparring og supervision
- Løbende orientering om indsats og opfølgning via klasselog
Inddragelse af
- Orientering/inddragelse af skoleleder, der hjælper med at afklare hvilken strategi der er bedst i den aktuelle situation.
- Forældrene. Afhængigt af problemets karakter og baggrund vælges en eller begge af følgende tilgange:
- Forældremøde for hele klassen
- Samtale med enkelte børns forældre
- Inddragelse af eksterne relevante fagpersoner (skolepsykolog, sundhedsplejerske, tværfagligt samarbejdsforum, …)
Forældrene
- Klasselæreren kontaktes og sættes så godt som muligt ind i barnets og forældrenes oplevelser og indtryk
For at sikre at antimobbestrategien bliver en del af skolens hverdag, vil den blive revideret årligt af skolens personale og ledelse.
Næste revidering: Oktober 2024.